ἤμην (ḗmēn|ay'-mane|verb|to be)
[Grk] ἤμην, εἰμί LN: 13.1, 85.1 GK: G1639
Derivation: a prolonged form of ἦν;
Strong's: I was
KJV: --be, was. (Sometimes unexpressed).
See: ἦν