ἐμμαίνομαι (emmaínomai|em-mah'-ee-nom-ahee|verb|to be enraged)
[Grk] ἐμμαίνομαι LN: 88.182 GK: G1841
Derivation: from ἐν and μαίνομαι;
Strong's: to rave on, i.e. rage at
KJV: --be mad against.
See: ἐν
See: μαίνομαι